Lopperiet I/S

Arrangør af indendørs Loppe- og Kræmmermarkeder på Sjælland og øerne

Koncept

Lopperiets Loppe- og Kræmmermarkeder er af den gode gammeldags slags, hvor kunder og stadeholdere kan møde andre mennesker, finde det gode loppefund og ikke mindst prutte om prisen.

”LoppeKræmmerne” er en blanding af mere rutinerede Loppekræmmere og så lokale beboere med behov for oprydning på loftet, i kælderen, i garagen eller hvor det nu er de gemmer det, som de ikke længere bruger, men som er for godt til at smide ud.
Det kan være arvegods, børnenes gamle legetøj, overskydende indbo, samlinger eller hvad det nu er man går og gemmer på.

Vores loppemarkeder er for alle

På Lopperiets markeder skal man primært sælge gamle og brugte effekter eller husflid. Der er dog plads til få stader (max. 20%) med nye ting, men kun efter særlig godkendelse.

Vi tror på, at en god blanding af rutinerede Loppekræmmere og lokale med behov for oprydning i gemmerne krydret med nogle få stande med nye, gode kvalitetseffekter vil give et interessant marked, som tiltaler mange.

Stor tilfredshed

Lopperiet har gennem årene fået rigtig gode tilbagemeldinger fra Loppekræmmerne, som hovedsageligt er meget tilfredse med alt fra afholdelsen af selve markedet til alt det praktiske som bestilling af stader, praktiske oplysninger om mødetid osv. Vore kunder er ligeledes hovedsageligt tilfredse, hvorfor vi mener at have fundet konceptet.

Generel info

Der opkræves kr. 30,00 i entre, dog er der gratis adgang for børn under 14 år i selskab med voksne. Hver time trækker vi lod på sidste times solgte indgangsbilletter med flotte præmier til vinderne.

I modsætning til foreninger, som arrangerer lignende markeder, så er Lopperiet et registreret hobbyfirma, hvorfor vi skal svare moms af entreindtægter og stadeleje, ligesom vi selvfølgelig skal betale skat af overskuddet.

Det er fortsat vores mål at arrangere nogle gode, hyggelige markeder, hvor både Loppekræmmere, arrangører, kunder samt den lokale hal og cafeteria synes, at de har fået en god dag ud af det.

Vi håber, at vi ses på et eller flere af Lopperiets markeder.


Top